torsdag den 27. maj 2010

Hvorfor skriver kalligrafen nu om runer?

HISTORIE: Du har måske undret dig over, hvorfor jeg har skrevet om runer i middelalderen, når mit speciale nu er kalligrafi med pen og blæk.


Et udsnit af en runeamulet - bønnen Ave Maria på runelatin.
Skrevet med pen og blæk, som man også gjorde i middelalderen.
Illustration Lise Kirketerp Rubak.

Kalligrafi og runer har da intet med hinanden at gøre, tænker du sikkert. Og umiddelbart har du helt ret, da kalligrafi er en hobby, og runer er noget man finder på museer eller runesten rundt om i landet.
Men oprindelig er kalligrafi middelalderens bogskrifter, skrevet med fjer og blæk på pergament. Som man tilbage i 1800-tallet gav en renæssance, og tog op som en hobby, og nu kaldte kalligrafi.

Fællesnævneren for runer og middelalderskrift
Men der er faktisk en fællesnævner, for runer og middelalderens bogskrifter. Det er 2 forskellige skriftsystemer, der eksisterede side om side i den europæiske middelalder. Sydeuropægerne skrev middelalderskrift og fremstillede bøger, i perioden fra år 300. Nordeuropægerne derimod ristede runer på sten. Runer som senere udviklede sig til middelalderens runer i Skandinavien.

Årsagen til den skarpe opdeling var entydig det kristne budskab.
Når et land blev kristnet, og kirken indfandt sig med klostere, fulgte bøger med det latinske alfabet automatisk med.

"Og at prøve at forstå et andet skriftsystem, som eksisterede på samme tid, har givet mig mere viden og forståelse for den europæiske middelalders skrifter".

Lyst til at lære runer? Find kurset her.