søndag den 8. august 2010

Middelalderskriverens hjælpelinier

En tekst skrives ved hjælp af linier med skrivebly.
Bagerst pergament-prikkeren, forrest skriverens linieal. Foto: Jens Larsen.

HISTORIE: Middelalderens skrivere brugte hjælpestreger, når de skrev med pen og blæk. De kendte ikke til blyant og viskelæder.
De havde andre metoder, alt efter hvilket materiale de skrev på:


Blinde linier
Det mest almindelige materiale var pergamentet - garvet dyrehud. Her brugte man en pergamentprikker, en slag syl, til at angive linierne på skindet. Skriveren prikkede ganske enkelt små huller i skindet.
Dernæst blev de forbundet til linier, ved hjælp af en trælinieal og et stumpt værktøj. Det kunne være en benkniv lavet til formålet, eller bagsiden af skriverens hverdagskniv – hvis han var doven.

Denne type linier kaldes blinde linier. De kan ikke fjernes igen, og ses stadig på middelalderens kalligraferede manuskripter, når man ser godt efter.
Denne teknik var den mest udbredte indtil det 12. århundrede. Derefter begyndte man også at lave hjælpelinier med andre redskaber.

Linier med bly
I begyndelsen af det 12. århundrede ses nu en ny form for hjælpelinier, linier med skrivebly. En slags blyant, som minder lidt om et moderne stykke tegnekul. Disse linier kunne fjernes igen, ved at benytte et stykke læder, som man forsigtigt gned hen over stregerne.
En metode som var særlig velegnet til papir, som ikke var så holdbart som pergamentet. Og da papiret kommer til Europa i det 12. århundrede, kan det være en logisk forklaring på, hvorfor man begynder at bruge skrivebly.

Streger med tynd blæk
En ny form for hjælpelinier ses i middelalderens manuskripter, fra det 13. århundrede. Hvor man begynder at lave hjælpestreger med pen og blæk, i farvene brun, rød, grøn eller lilla.
Når man tegnede, hvilket fortrinsvis var på pergament, kunne man også bruge hjælpelinier af fortyndet blæk. Så kunne de første linier let males over, eller helt fjernes igen, ved at skrabe dem af pergamentet med kniven.
Også en meget anerkendt metode til at genanvende pergamentsider, og lade dem indgå i en ny sammenhæng.

Læs også om den moderne blyants historie på Wikipedia