Hvorfor skriver kalligrafen nu om runer?

HISTORIE: Du har måske undret dig over, hvorfor jeg har skrevet om runer i middelalderen, når mit speciale nu er kalligrafi med pen og blæk.


Et udsnit af en runeamulet - bønnen Ave Maria på runelatin.
Skrevet med pen og blæk, som man også gjorde i middelalderen.
Illustration Lise Kirketerp Rubak.

Kalligrafi og runer har da intet med hinanden at gøre, tænker du sikkert. Og umiddelbart har du helt ret, da kalligrafi er en hobby, og runer er noget man finder på museer eller runesten rundt om i landet.
Men oprindelig er kalligrafi middelalderens bogskrifter, skrevet med fjer og blæk på pergament. Som man tilbage i 1800-tallet gav en renæssance, og tog op som en hobby, og nu kaldte kalligrafi.

Fællesnævneren for runer og middelalderskrift
Men der er faktisk en fællesnævner, for runer og middelalderens bogskrifter. Det er 2 forskellige skriftsystemer, der eksisterede side om side i den europæiske middelalder. Sydeuropægerne skrev middelalderskrift og fremstillede bøger, i perioden fra år 300. Nordeuropægerne derimod ristede runer på sten. Runer som senere udviklede sig til middelalderens runer i Skandinavien.

Årsagen til den skarpe opdeling var entydig det kristne budskab.
Når et land blev kristnet, og kirken indfandt sig med klostere, fulgte bøger med det latinske alfabet automatisk med.

"Og at prøve at forstå et andet skriftsystem, som eksisterede på samme tid, har givet mig mere viden og forståelse for den europæiske middelalders skrifter".

Lyst til at lære runer? Find kurset her.

Middelalderruner - menigmands håndskrift

Her runerne for bogstaverne M, N og O. I N-runen kan du næsten se første halvdel af bogstavet N i det latinske alfabet.
Illustration Lise Kirketerp Rubak.

HISTORIE: Runer i middelalderen, det må vel være en skrivefejl? Det var jo vikingerne, som ristede runer på sten.
Det er ganske rigtigt, men gennem årene, i mit arbejde med skriftkilder, er jeg flere gange stødt på begrebet, uden at kunne finde noget kildemateriale på emnet.

Derfor har jeg det sidste års tid valgt at arbejde med området, det gjorde mig nysgerrig. Man skal lede lidt, for at finde bøger om emnet. Af den enkle årsag, at det overvejende var menigmand som ristede runer. Magthaverne skrev den latinske skrift, som vi alle kender i dag. Og de mente ikke det var værdifuldt at opbevare og sikre denne skriftform for eftertiden.

Og hvorfor så denne opdeling?
Det latinske alfabet krævede adgang til skole samt økonomiske midler til skriveskind, pen og blæk. Noget den jævne befolkning ikke havde. De anvendte runer i stedet.
Med runer kunne man med sin kniv ridse små meddelelser, blot man havde et stykke træ eller et ben. Materialer alle havde adgang til.

Et simpelt alfabet
Middelalderrunerne var langt enklere at lære. Ingen tegnsætning og ingen forskel på små eller store bogstaver, der var kun én type bogstaver.

Jeg forestiller mig, at runerne blev overleveret fra mand til mand, måske ved ildstedet om aftenen efter dagens arbejde.
Men ingen ved det, da middelalderens runeristere, den jævne mand, ikke efterlod sig skriftlige kilder om anvendelsen.

Se også: Bønnen Ave Maria på runelatin