Som noget nyt og banebrydende for perioden, blev der trykt en skrivevejledning i skriften Cancellaresca – med gåsefjer selvfølgelig. Tidligere var skriveundervisning baseret på sidemandsoplæring eller selvstudie af kostbare originale manuskripter.
Illustrationen viser et rekonstrueret stort A med pynt. En moderne kalligraf vil bruge 9 pennestrøg på bogstavet. En 1500-tals kalligraf skrev det med færrere penneløft. I bagggrunden grundformen af det store A, uden pynt.
Europas første vejledning i at skrive smukt
La Operina var Europas første skrivevejledning i at skrive smukt.
En bog skrevet tilbage i 1522, af den italienske vatikanskriver Ludovico Vicentino.
Renæssancens dygtigste kalligraf
I dag opfattes han som den skriver, der udviklede Cancellaresca skriften til det ypperste. Og det på trods af, at han end ikke var at finde blandt de fineste skrivere i Vatikanet.
Den pavelige administration var dengang delt op i 2. En afdeling for de vigtige og særlige flotte skrifter, og en anden og lavere rangerende afdeling, for de mere jævne og almindelige skrifter, som var knap så vigtige. Her var Ludovico Vicentino at finde som skriver.
Bogen La Operina
Er et lille beskedent skrift på blot knap 30 sider, med meget smukke reproduktioner af Ludovico Vicentino’s kalligrafi. Meget ydmygt anbefaler han sig, og kommer med gode råd til læseren af det lille skrift.
Alle illustrationer er håndskårne træsnit, hvor kalligrafien er indskåret spejvendt. Den eneste måde man kunne gengive illustrationer i tryk, på dette tidspunkt.
Bogen gav enkle anvisninger i den nye skrift. Men intet med pile, i hvilken vej pennestrøgene skal trækkes, ej heller noget om hjælpelinier, x-højde, over- eller underlængder. Langt mere var den gang overladt til den kommende skriver.
Europas første vejledning i at skrive smukt
La Operina var Europas første skrivevejledning i at skrive smukt.
En bog skrevet tilbage i 1522, af den italienske vatikanskriver Ludovico Vicentino.
Renæssancens dygtigste kalligraf
I dag opfattes han som den skriver, der udviklede Cancellaresca skriften til det ypperste. Og det på trods af, at han end ikke var at finde blandt de fineste skrivere i Vatikanet.
Den pavelige administration var dengang delt op i 2. En afdeling for de vigtige og særlige flotte skrifter, og en anden og lavere rangerende afdeling, for de mere jævne og almindelige skrifter, som var knap så vigtige. Her var Ludovico Vicentino at finde som skriver.
Bogen La Operina
Er et lille beskedent skrift på blot knap 30 sider, med meget smukke reproduktioner af Ludovico Vicentino’s kalligrafi. Meget ydmygt anbefaler han sig, og kommer med gode råd til læseren af det lille skrift.
Alle illustrationer er håndskårne træsnit, hvor kalligrafien er indskåret spejvendt. Den eneste måde man kunne gengive illustrationer i tryk, på dette tidspunkt.
Bogen gav enkle anvisninger i den nye skrift. Men intet med pile, i hvilken vej pennestrøgene skal trækkes, ej heller noget om hjælpelinier, x-højde, over- eller underlængder. Langt mere var den gang overladt til den kommende skriver.
