lørdag den 11. september 2010

Hvor lang tid tager det at lære kalligrafi?

Elevarbejde: En skitse til forsiden på en scrapbog.

Kursisten har kalligraferet i ½ år, og har øvet sig ca. 1 time om ugen.












KURSUS: Et sprørgsmål som mange kommende kursister stiller mig.
Det er svært at svare på, da de fleste lærer i deres eget tempo.

Mange bruger 3 - 6 måneder, før de skriver frit, uden at have alfabetet med pile liggende ved siden af. Men jeg har oplevet elever, som lærte at kalligrafere i løbet af en aften.

Enkelte lærer hurtigt
Er du vandt til at tegne eller har du arbejdet med bogstaver, som dekoratør eller grafiker, vil du lære hurtigere, end de fleste.

Andre lærer lidt langsomere
Har du fået en meget grundig undervisning i at skrive smukt, kan du have brug for at øve dig lidt mere. Du kan komme til at blande din egen håndskrift sammen med kalligrafien. Det kræver lidt ekstra tålmodighed, men det kommer lige så stille.

Kalligrafi er for alle
Uanset om du er ung eller ældre. Kursister på 7o+ kan også få en meget smuk kalligrafisk skrift, i løbet af en aften.
Og det er også lige meget, om du skriver med venstre eller højre hånd. Kalligrafipennen du lærer at skrive med, passer til både højre- og venstrehåndede skrivere.

Se vinterens nye kurser i kalenderen her på siden: